Hvordan fungerer Google Maps, og hvor ofte opdateres satellitbillederne?

Har du også prøvet at finde din egen bolig på Google Maps, og zoomet ind på den? Helt sikkert! Men hov, er billederne ikke lidt gamle? Hvornår mon de opdateres? 

Du benytter helt sikkert et hav af forskellige tjenester på internettet hver dag. Fra Facebook og Instagram, til YouTube og diverse instant messaging-tjenester. Jo, internettet er i sandhed fagre nye verden, og mediet har på alle måder drastisk forandret verden i løbet af de første par årtier af det 21. århundrede. 

På langt de fleste områder har nettet gjort verden til et bedre sted. Internettets indtog har
således gjort det muligt for os, at indhente informationer om alverdens emner (f.eks. her på GoodToKnow.dk!) på ganske få sekunder. I dag kan man endda foretage sig ting på
internettet, som tidligere ville have været anset som ren science fiction. En af de aktiviteter, som du nu kan fordybe dig i på internettet, er at nærstudere hele verden via satellitbilleder på Google Maps. 

Tjenester såsom Google Maps og Street View, gør det nu muligt for dig, at gå på opdagelse og zoome ind på nærmest hver en kvadratmeter af jordens overflade. Og du kan endda gøre det, alt imens du sidder i sofaen og spiser morgenmad i din bådekåbe. Lur mig om du da ikke også allerede har leget lidt med Google Maps, og zoomet ind på alle de steder du i løbet af årene har boet og gået i skole. Ja, måske endda også på stedet, hvor du mødte din første kæreste.

Men hov, er det ikke også sket for dig, at du zoomer ind på et sted og opdager, at den trampolin der fløj væk i en storm for et par år siden, stadig er synlig på satellitbilledet? Nå ikke? Nuvel, det var også et noget hypotetisk eksempel, men mange af os har nok alligevel konstateret, at Google Maps satellitbillederne trods alt ikke altid er helt up to date. Det foranlediger ofte at man straks begynder at tænke – “hvordan virker Google
Maps overhovedet?”
Og “hvor ofte opdateres satellitbillederne?”.

Google Maps på mobil

Du har kunnet tilgå Google Maps direkte fra din Android og IOS-mobil helt siden 2008 

 

Sådan fungerer Google Maps 

Google Maps blev lanceret d. 8. februar 2005. Til din information kan vi oplyse dig, at det var en tirsdag. Vigtig viden eller ligegyldig info? Det bestemmer du selv. 😉 

Servicen gør det muligt, at tilgå satellitbilleder fra stort set hele verden. Direkte fra din
computer – og endvidere også fra din smartphone, hvorfra du siden lanceringen i september 2008, har kunnet downloade relevante apps til Android og IOS. 

Google Maps benytter sig af satellitbilleder fra NASAs Landsat 8 satellitter. Landsat
programmet er finansieret af den amerikanske stat. Den amerikanske stat og NASA har dog været så elskværdige, at gøre dataen tilgængelig for den ganske verden. Hos
goodtoknow.dk synes vi faktisk det er pænt nice, og ikke mindst venligt. Tak for det, kære
amerikanere! Google Maps’ bagvedliggende datamængde er enorm. Google selv estimerer, at hele mængden beløber sig til næsten en petabyte (en petabyte (PB) er 1,000 terabytes (TB), eller 1,000,000 gigabytes (GB)). Wow, det kan du godt glemme at gemme på dit lille transportable micro SD kort. Men hvem ved, måske bliver det muligt en dag. Det skulle ikke undre os.

Google Maps er i øvrigt i fortsat vækst, og i 2012 rapporterede Google, at de havde over 7100 hårdtarbejdende medarbejdere siddende og arbejde udelukkende på maps-tjenester. Bare lige for at sætte det i perspektiv, så er det altså flere medarbejdere end de 7065 borgere, som Faaborg kunne bryste sig af i 2018

Hvornår opdaterer Google mon satellitbilledet af din bolig?

Ja se, det er jo så million-dollar-spørgsmålet, ikke? Vi kan sagtens forstå din ivrige
spørgelyst, for det kan da i den grad være belastende, at gå og vente på at Google får
snøvlet sig sammen, og får opdateret satellitbilledet, så du kan se det nye hundehus i haven, som du har bygget til Fido. 

Ifølge Google selv, bliver satellitbillederne over tæt befolkede områder langt oftere opdateret, end de gør over sparsomt befolkede områder. Google synes altså at favorisere storbyer, og på en eller anden måde giver det også fint mening. Der kan i princippet gå fra et par måneder til adskillige år mellem at satellitbillederne opdateres.

Google er noget kryptiske om hvad der skal til for at de finder det oplagt at opdatere billederne. Overordnet set baserer de dog deres beslutning om, hvornår billederne skal opdateres på, om der er sket vigtige forandringer i området. Tættere på end det kommer vi nok ikke. Så det at du har bygget et nyt hundehus til Fido, og sat det op i haven, skal du desværre nok ikke regne med fører til en opdatering af dit lokale Google Maps satellitbillede. Google finder det næppe væsentligt nok. Beklager! 

Google Street View gør det endnu sjovere at gå på opdagelse – her kan du se hvornår der opdateres i dit område

Et par år efter lanceringen af Google Maps, helt præcist d. 25. maj 2007, lancerede Google deres Street View. Med tjenesten kan du faktisk gå rundt i Google Maps og Google Earth, samt zoome helt ind på bygninger, monumenter og andre spændende ting på gadeniveau. Det er naturligvis langt fra alle dele af kloden, som er dækket med Street View billeder endnu. Det tager trods alt lidt tid for Google-bilen at komme frem alle steder,men for hver dag der går, kommer stadig flere billeder til. 

Street View er genialt til at gå på opdagelse i en by, allerede inden du er ankommet. Måske som appetitvækker til din næste storbyferie. Eller hvad med som forberedelse til et møde med en ven eller en forretningspartner på en given lokation, som du ikke kender i forvejen? Jo, mulighederne er uendelige med Google Street View. Du kan endda også bruge det som sjov og spas, samt til lidt tidsfordriv. Prøv f.eks. spillet GeoGeussr. Det er en quiz hvor du præsenteres for et Google Street View-billede fra en tilfældig lokation, og hvor din opgave ganske enkelt går ud på, at gætte hvor i verden du er. Så nu er aftenens underholdning sikret hjemme i din hybel. Sæt i gang! 

Men så spørger du nok, hvornår mon Google Street View-bilen kommer forbi lige præcis i dit område? Jo altså, på Googles egen Street View-side kan du vælge Danmark i listen, og på den måde få indblik i hvor i landet Street View-bilen kører rundt i den kommende tid.

Google Maps

På midten af siden søger du under Danmark. Nu kan du se i hvilke byer, Street View-bilen i øjeblikket kører. Det ser ud til, at det i øjeblikket er Region Sjælland der har trukket sorteper! 

Kan du slet ikke få nok af at se på satellitbilleder? 

Google Maps er fortsat under konstant forandring, og der optimeres hele tiden på servicen. Så hold endelig øje på din computer, telefon eller tablet. 

Kan du dog slet ikke få nok af satellitbilleder? Og elsker du at gå på opdagelse via billeder taget fra luften? Så kan du med fordel tjekke en række spændende bøger ud. Det er jo ingen hemmelighed, at vi her hos GoodToKnow elsker viden, og vi ynder at dele ud af den. Lad dig derfor fordybe i disse spændende bøger

“Danmark set fra oven – luftfotos”, af Jan Kofod Winther 
Flot og yderst interessant bog på hele 268 sider. Fyldt med flotte luftfotos af Danmark. Kan du mon finde dit hus i bogen? Den ultimative bog for nørderne. 
Køb bogen hos Saxo

“Danmark – En smuk plet på jorden”, af Jesper Larsen 
Endnu en flot bog, rigt illustreret med billeder af Danmark set fra oven. Indeholder levende beskrivelser af hvordan billederne blev taget, på Jespers mange flyveture. Du vil elske denne bog! 
Køb bogen hos Saxo

Vi håber du blev meget klogere på hvordan Google Maps satellit og Google Maps Street View virker. 

Og hvad kan man så sige om alt dette? Jo, det var da godt nok GoodToKnow! 

* Artiklen indeholder reklamelinks. Vi henviser kun til produkter og services vi kan stå inde for, og som vi finder bidrager positivt til at du kan spare penge.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *