Hvor lang tid tager en nummerflytning?

Spar penge på dit mobilabonnement, ved at flytte dit nummer til et nyt mobilselskab. Læs her, hvor hurtigt det kan gøres.

Overvejer du at flytte dit mobilnummer til et nyt mobilselskab? Men ved du blot ikke hvordan du skal gøre det, og hvor lang tid nummerflytningen tager? Så er du havnet det rette sted, for i denne guide giver vi dig svar på alle spørgsmålene. 

Kan jeg flytte mit nummer til et nyt mobilselskab?

Ja, det kan du. I Danmark har det i årevis været let og ligetil, at tage sit mobilnummer med sig, når man opretter et nyt mobilabonnement hos en anden operatør. Det er super for os som forbrugere, da man så slipper for konstant at skulle meddele hele sin omgangskreds, at man nu for syvende gang på en håndfuld år har fået nyt nummer. 

Som konsekvens af den lette nummerportering må man forvente, at rigtig mange af os kommer til at have det samme nummer næsten hele livet. Hvad med dig, har du haft dit nuværende nummer i mange år? Eller er du en af dem som jævnligt skifter nummer, til stor irritation for alle dine venner? 😉

Hvor lang tid tager en nummerflytning?

Det er let at oprette et nyt abonnement, og flytte dit nummer til en ny operatør. Og du sparer ofte penge på det. Tag sparetesten nedenfor

3 trin – så let flytter du dit nummer

Processen med at få flyttet dit nummer er ganske nem. Du skal blot følge disse 3 enkle trin

  • Trin 1: Start med at finde et nyt abonnement, hos en ny mobiloperatør. Find en operatør med den mængde taletid, data og SMS som du har behov for. Vi anbefaler dig at tage mobilsparetesten her, da den ultra enkelt viser dig, hvor meget du kan spare på dit nye mobilabonnement, i forhold til i dag. Klik på knappen nedenfor, og følg så blot processen. Det er gratis, og du vil med alt sandsynlighed konstatere, at du kan spare penge ved at flytte dit nummer, og lave et nyt abonnement
  • Trin 2: Opret abonnementet med en nummerportering. At det er super let at oprette et mobilabonnement ved vi alle. Men vidste du, at det også er let at portere dit nummer med dig over til det nye selskab? I forbindelse med oprettelsen skal du blot vælge den mulighed der hedder at beholde dit nummer. Skriv herefter dit nuværende nummer, samt angiv dit nuværende SIM-kort nummer. Vælg herefter datoen for nummerflytningen 
  • Trin 3: Vent på dit nye SIM-kort, og tag det i brug på datoen for nummerflytningen. Sådan! Det var faktisk det hele. Nu skal du blot vente på dels at modtage dit nye SIM-kort, og dels at dit nummer flyttes til den nye mobiloperatør. Indtil da kan du blot bruge dit nuværende SIM-kort 

Hvor lang tid tager en nummerflytning?

I forbindelse med oprettelsen af dit nye abonnement, kan du vælge mellem tre muligheder for, hvornår dit nummer skal flyttes:

  • Hurtigst muligt
  • På en given dato
  • Efter endt binding/opsigelse

Hvis du vælger hurtigst muligt, så flyttes dit nummer som navnet antyder relativt hurtigt. Nogle gange indenfor få dage. Det er dog sjældent den bedste mulighed at vælge, da du så risikerer at skulle betale dobbelt abonnement – både til din gamle, såvel som nye operatør, for en måned. Det skyldes nemlig, at faktureringen af det nye abonnement går i gang i det øjeblik, at du tager abonnementet i brug, eller senest 30 dage efter oprettelsen. 

Vælger du at få nummeret flyttet på en given dato, så kan du selv vælge datoen. Husk dog, at du traditionelt på privatabonnementer under alle omstændigheder begynder at betale for dit nye abonnement 30 dage efter oprettelsen. 

Den sidste løsning, er typisk den bedste. Det er også den vi her hos GoodToKnow anbefaler dig. Vælg efter endt binding/opsigelse, da dit nummer så flyttes, når din nuværende opsigelsesperiode er ovre. Den er typisk på 30 dage, og så undgår du en dobbeltregning, da dit nye abonnement med alt sandsynlighed først skal betales fra og med 30 dage efter oprettelsen.

Nummerflytninger kan ordnes hurtigt

Hvorfor gå rundt og betale for meget? Opret et nyt abonnement, flyt dit nummer og spar penge!

Hvordan opsiger jeg mit gamle abonnement?

Nummerflytninger er super lette! Så det er slet ikke dig der skal opsige dit gamle abonnement. Nej du, det er din nye operatør der tager sig af det!

Så snart datoen for nummerflytningen kendes, så modtager du en SMS med info herom. På datoen for nummerflytningen, opsiger din nye operatør dit gamle abonnement for dig. Smart, ikke? 😉

Hvordan finder jeg mit SIM-kortnummer?

Som nævnt i trin 2 af guiden ovenfor, så skal du angive dit nuværende SIM-kort nummer, for at flytte dit nummer til en ny operatør. Men hvordan finder du overhovedet dit SIM-kort nummer, spørger du måske? 

Jo, det er faktisk super let! Et SIM-kort nummer består typisk af 19-20 cifre (hos nogle operatører består det dog af færre cifre), og starter typisk på ‘8945’. Der er flere måder at finde det på: 

  • Aflæs det på kortet: Det letteste er blot at tage SIM-kortet ud af din telefon. Påskrevet med små tal på kortet, er dets SIM-kort nummer 
  • Aflæs det i telefonens indstillinger: Du kan også aflæse SIM-kort nummeret i telefonens indstillinger. På iPhone går du ind i ‘indstillinger’ – så trykker du på ‘generelt’ – så trykker du på ‘om’ – nu aflæser du SIM-kort nummeret under punktet ‘ICCID’. På Android er der ikke en standardiseret måde at finde nummeret på, men du kan gå på Google Play Store og finde masser af apps, som giver dig nummeret

Opret straks dit nye abonnement, og spar penge!

Som du kan se i denne guide, så er det altså super nemt at oprette et nyt abonnement hos en anden operatør, og flytte sit nummer med over. 

Det er faktisk så let, at vi her hos GoodToKnow slet ikke kan se hvorfor du ikke skulle gøre det. For hvorfor gå rundt og betale for meget for et abonnement, som du måske kan få billigere et andet sted? Og måske endda med mere taletid, data og SMS? 

Vi anbefaler dig derfor straks at tage sparetesten her. Så får du lynhurtigt et indblik i hvor meget du kan spare. For nyligt skrev vi i øvrigt også en anden stor artikel om, hvordan du sparer penge på dit mobilabonnement. Du kan læse artiklen her

Vi er meget interesserede i at høre fra dig. Har du haft det samme nummer i årevis? Hvilken operatør flytter du dit nummer over til, OiSTER, Fullrate, CBB eller måske en helt anden? Og hvor mange penge kunne du spare, ifølge sparetesten? Skriv til os i kommentarfeltet nedenfor. 

Tjek også vores store tema om mobiler, smartphones og mobilabonnementer her.

Og hvad kan man så sige om alt dette? Jo, det var da godt nok GoodToKnow! 

* Artiklen indeholder reklamelinks. Vi henviser kun til produkter og services vi kan stå inde for, og som vi finder bidrager positivt til at du kan spare penge. 

3 thoughts on “Hvor lang tid tager en nummerflytning?”

    1. Hej Camilla

      Fremragende – det er vi glade for at høre. Vi håber du fandt, at informationen her på siden var ‘GoodToKnow’. ; )

      Bedste hilsener

  1. Pingback: Find et billigt mobilabonnement i 2020 - GoodToKnow.dk

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *